Madklubben 2016

Baggrund
Shared Care afviklede et madkursus i 2016 for psykisk sårbare borgere, der gerne ville ud af huset og lære at lave mad sammen med andre. Ideen bag projektet kom fra et ønske fra borgerne om at udvide deres madvaner, samt få mere erfaring med at tilberede mad. Hver deltagende kommune stillede op med 2 medarbejdere og 3 borgere, som mødtes 6 gange.

Opbygning
Temaet var “3 retter over samme ingredienser”. Det skal forstås således, at vi ønskede at give inspiration til, hvordan borgeren kan få forskelligt mad 3 dage i træk med samme ingredienser. Afslutningsvis modtog deltagerne en Goodiebag indeholdende 6 glas fyldt med udvalgte krydderier, 2 kokkeviskestykker, en pakke med karklude og en pakke med skuresvampe.

Resultater
Projektet blev efterfølgende evalueret og tilbagemeldingen fra borgerne, der havde deltaget, var positiv. Ifølge deres evaluering af kurset havde det været en stor succes. Borgerne var begejstrede for at lære at lære at lave ny og sund mad, samt at de oplevede et sammenværd med de andre borgere, de skulle samarbejde med på holdet. Borgerne forklarede også, at kurset havde givet dem større lyst til at lave ny mad derhjemme for dem selv.

Alt i alt blev projektet taget godt imod og med ønske om flere lignende kurser i fremtiden.